Notater


Match 1 til 200 fra 720

      1 2 3 4 Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
1
Blev angiveligt git med en prinsesse fra Norge 
von Kochu, Konge Emelreich Helmericus (I956)
 
2
Nogle slægtstavler på nettet fører familien tilbage til Kuno von Kucho (900-?) i Sachsen... 
von Rantzau, Cai I (I867)
 
3 - er hun datter af Cornelis Femmes, der 1615 udførte 3 heste af Danmark? Cornelis, Anna (I1701)
 
4 "14819 GERARDO Josef, - Wien 5.5.1770, Bauer, age 41, married, w/ 7 children, total of 9 persons, from Loth., in Banat, Arriving on
28.5.1770 in Mastort/Banat, House Nr. 45, 3 sons, 3 daughters." (Stefan Stader: Sammelwerk donauschwäbischer Kolonisten, Volume 2, page 397) 
Gerardo/Schirardo, Joseph (I51)
 
5 "Alleenlyst" lå på matrikel 20 på Kirkevej. Nu nedrevet. (FH). Sibrandts den ældre, Freck (I1725)
 
6 "Bonde af Thy": Enke efter Peder Olufsen i Lørsted Vandmølle, Haverslev Sogn Kjeldsdatter, Maren (I418)
 
7 "Bonde af Thy": Overtog fødegården 1683. Nielsen, Christen (I415)
 
8 "Draker" betyder Dragør. Jansen Draker, Byfoged, gårdmand Tønnes (I1719)
 
9 "Huse og Beboere i 1700-tallet": Palm Henrichsen og Grete Tiesen, der kom til Dragør fra Pommern og Stralsund, formodentlig som flygtninge under Trediveårskrigen (1618-48). De var blevet gift i 1643 og blev stamforældre til den store slægt af Palm`er i Dragør. FH: Danmark var i 1627-29 draget officielt ind i krigen. Hertugdømmet Pommern under Polen blev i 1630 besat af svenskerne og senere delt mellem Tyskland og Sverige. http://www.dragoer-kajakklub.dk/showArticle.asp?pkIntNewsID=118: "Claus Palm kan spore sine aner og Palm-familien tilbage til 1615 og 1609 fra Pommern og Stralsund." FH: Navnene er formentlig blevet neutraliseret i Dragør, derfor gætter jeg på at de er født Palm Hinrick og Grete Ties. Hinrick(sen), Palm (I675)
 
10 "I Vandborg degnehus regerede i mange aar slægten Braae. Hans Frederich Braae var degn i Vandborg fra 1772 til 1806. Han var født 1748 som søn af ridefogeden Niels Braae paa godset Oxholm. Han var selv studiosus (student) . I følge skrivelse af 6. Marts 1806 overlader han embedet til sønnen mod "Varme, og tæt Hus, Pleie og Underholdning + 12 Rigsdaler Sølv." Han har jo nok været alvorlig syg, idet han døde 15. Juni 1806. "
(Mads Musholms Historiebog i http://vandborghistorie.dk) 
Braae, Degn Hans Friderich (I732)
 
11 "ledig aus Soltur". Kepler, Anna Maria (I1898)
 
12 "Neble" er en forstad til Nørre Alslev, Falster, Maribo Amt. Kalder sig Jensen Neble i FT1901.
FT1901 Alstrup By, matr. nr. 11i. FT1906+1916 Alstrup By, matr. nr, 11c. FT1911 Alstrup by, matr. 3a sammen med familien Christiansen. 
Neble (Jensen), Hans Peter (I23)
 
13 "Niels Juel" var paa rejse fra Helsingborg med en ladning byg bestemt til Leith. Oplysningen om forliset fremkom først i Hjørring Amtstidende for 9. maj 1870: Hansen Maglebye, Jan (I600)
 
14 "posséde un pre dans la Niedermatt en 1688". Schweiz?
Ved en folketælling i 1666 i Hommarting er der også borgere ved navn Mattern T og Petrus T. 
Thiebaut, Hans (I2189)
 
15 "Stiftelsen Kjøbenhavn" er formentlig Den kgl. Fødselsstiftelse. Larsen, Peder (I564)
 
16 "til Knardup" Ebbesen Hvide Galen, Jarl Sune (I2837)
 
17 "van Dracher" står der ved hans død i kirkebogen. Betyder "fra Dragør".  Jacob Finis (van Dracher), Jan (I1628)
 
18 "Weiter Kinder in Saint Hubert..." skriver Josef Kühn som bemærkning i Familienbuch Heufeld-Mastort. Hollinger, Joseph (I183)
 
19 15 Jun 1820 Jacob Jacobsen Jacobsen, Jacob (I2045)
 
20 15) den 24 Julii blev hiemmedøbt et drengebarn Kaldet Jens. Forældre. Christen Jensen og Maren Jensdatter, Gaardmand?? ?? Jens Torsker i af Nørre Bindslev. Tilstædeværende - Jens Torskers Hustru holdt Barnet, barnets forældre, og Sviger forældre. dets daab publiceret 13de Søndag efter Trinit.

Faddere. Kone Johanna Jensdatter fra Ejaas, Maren Povelsdatter af Nørre Bindslev, Heyle Olufsen af Ejaas, Niels Sørensen og Christen Jensen af Nørre Bindslev 
Christensen, Jens (I1012)
 
21 1650-1699: Borgmester i Hilschum, som Hilbesheim hed den gang (Gaston Antoni: HILBESHEIM village mal connu, 1991) Dompierre/Stein, Gérardin/Gérard (I169)
 
22 1673 Cornelis Cornelisen, 1 karl og 1 pige hele året, 1 karl apr. kv., 1 pige apr/juli kv. 1677 Cornelis Cornelisen, 1 skorsten, 1 kakkelovn, 1 bageovn, 6 heste, 2 stude, 11 køer
1682 Cornelis Cornelisen, tjfk.: Anders Jensen, Else Pers, Trein Cornelis (datter)
1683 - - 4 b/tj., 7 heste, 1 okse, 18 køer, 4 nød, 16 får/svin
1690 Cornelis Cornelisen, hustru, 1 barn, 2 ildsteder og svigersønnen Tønnes Jacobsen,
hustru, 1 barn (til G16)
1692 - - 2b/tj. 1 karl, haver penge på rente
1697 Cornelis Cornelisen, tjfk.: Gerrit Cornelisen (søn), Mayonu Cornelisen (dG40), Karn Peders
1699 Cornelis Cornelisen, 2 børn, 1 karl, „Haver penge på rente‟

(Hollænderbyens gårde i 1700-tallet) 
Cornelissen Bacher, Cornelis (I1665)
 
23 1680-1704. Gården Klim Nørgaard til selveje. Læs mere om Kæmpe på http://www.lokalhistorie-hanherred.dk/klim/slaegtshistorie/klim_slaegter.htm#PAK%C3%A6mpe Andersen Kæmpe, Peder (I378)
 
24 1681: Sandagergård nævnes i markbøgerne. Er han fæstebonde her og har taget over efter sin far? Jensen, Hans (I1374)
 
25 1681: Sandagergård nævnes i markbøgerne. Er han fæstebonde her? Hansen, Jens (I1758)
 
26 1681: sejlede på Norge. 1714: Hus ved Torup Strand. 1724: boede på Kiibsgård, Klim By. Tog navnet Kiib efter hustru. Nielsen (Kiib), Anders (I376)
 
27 1692: Chef for post- og dilligencestationen (Boehm). Bourgeois/Bürger, Jean/Hans (I2194)
 
28 1715 - 1764, Tikøb, Lynge-Kronborg, Frederiksborg / data/kirkeboegerM/182/1/003/007210664_00255.Jpg. Ny AO opslag 30. Døbte 1723.
Panille, Niels Knudsens Datter, Panille Svends ibid baer det, Fadd: Peder Hansen, Hathis Persen, Lars Svendsen, Kirsten Nielsdatter, Margreta Jørgensdatter ibid. 
Nielsdatter, Panille/Pernille (I1373)
 
29 1726-46: boede på Kiibsgård, Klim By. Andersen Kiib, Jens (I380)
 
30 18 uægte børn med forskellige friller. Estridsen, Kong Svend II (I1023)
 
31 1801: Læredreng i Korsør hos enke, skomager Johanne Johansdatter i Korsør. Flytter ca. 1817-1819 fra Korsør til Skælskør; 1834+1840-1845: Skomager, bopæl: Adelgaden 91, Skælskør Død af tæring 7-12-1848, begravet 13-12-1848 Skælskør sogn, Vester Flakkebjerg Hrd, Sorø Amt Skifte: Skælskør Byfoged 9-12-1848 FT-1834, Adelgaden 91, Forhus, Skælskør. Skomagersvend Hans Jensen, 42, boede hos dem. Plejebarn, Frantz Jensen, 8. Vielse findes ikke i KB for Skælskør. Friderichsen/Jensen, Poul (I240)
 
32 1817-26 ejede Mellem Mølle. Dannebrogsmand (Ordenen anvendes til dekorering af fortjente danske statsborgere, og beslutningen om tildeling er udelukkende regentens. Ordenstegnet består af et hvid-emaljeret guld- eller sølvkors med en rød kant, en kongekrone samt den regerende monarks monogram. Siden, som bæres udadtil, bærer indskriften: "Gud og Kongen", og i midten pryder Christian V`s monogram). Jacobsen Nørgaard, Svend (I369)
 
33 1905: udmeldt af folkekirken. Marcher, Carl Anton (I855)
 
34 1907: udmeldt af folkekirken. Politiets registerblade 1917: Gift med Olga, f. i Rønne 1885. Kommer fra Norge til København i 1919: Århusgade, Ø. Marcher, Ludvig Mathias (I91)
 
35 20.10.1654 Andersdatter, Maren (I2297)
 
36 27. biskop i Metz. de Metz, Biskop og helgen Arnulf (I1619)
 
37 29. juni 2014: Død i Korsør? Nej, ikke ifølge KB. Weber/Væber, Peder (I1219)
 
38 2xJens i KB det år, 6. februar og 12. august, begge i Astrup. Hvilken kan jeg ikke læse... Christensen, Jens (I2052)
 
39 A Hommarting, la population, conformément au décret, procéda á l´élection de ses deux députés communaux. Furent élus, Michel THIEBAUT, qui était auparant syndic de la communauté et Jean Paul SIFFERT (Boehm). Thiebaut, Michel (I2236)
 
40 AB nævnes i KB 1750, jeg gætter på at han er faderen... Øster og Vester Baun er lokaliteter i Skinnerup Sogn. Bavn ligger lige udenfor Thisted. Bavngaard Baun, Anders (I1047)
 
41 Abildgaard er en af de ældste danske adelsslægter, der formodes at have sin oprindelse i Sønderjylland, og som slægtsnavn er det blandt de allertidligste i Danmark. Efterretningerne om slægten i tiden før 1500 er dog meget ufuldstændige, og navnlig må slægten deles ved dette tidspunkt i to linjer, da forbindelsen mellem de ældre og de nyere Abildgaard'er ikke er kendt.

Hun er formentlig datter af Laurids Abildgaard, der var kongelig marsk. Hendes farfar er formentlig Tyge Abildgaard, der nævnes i dokumenter fra 1230-60. 
Lauridsdatter Abildgaard, NN (I1636)
 
42 According to Rus' Primary Chronicle, the first ruler to start uniting East Slavic lands into what has become known as Kievan Rus' was Prince Oleg (882–912). He extended his control from Novgorod south along the Dnieper river valley to protect trade from Khazar incursions from the east,[4] and he moved his capital to the more strategic Kiev. Ruriksson (Rurikvich) af Novgorod og Kiev, Storfyrste Ingvar (Igor) (I2502)
 
43 Adelheid war Äbtissin von Gandersheim und Vreden und als solche unverheiratet. Sie wurde aber auf Weisung ihres Bruders König Heinrich IV. und in seiner Anwesenheit durch Wolfram von Enzberg vergewaltigt, wie mehrere Quellen berichten. Die unbekannt gebliebene Tochter entsprang dieser Tat. von Gandersheim, Abbedisse Adelheid II (I2464)
 
44 Alemanni (also Alamanni;[1] Suebi "Swabians"[2]) were a confederation of Germanic tribes[3] on the Upper Rhine River. First mentioned by Cassius Dio in the context of the campaign of Caracalla of 213, the Alemanni captured the Agri Decumates in 260, and later expanded into present-day Alsace, and northern Switzerland, leading to the establishment of the Old High German language in those regions, by the eighth century named Alamannia.[4] Velphio af Alemannia, Konge Hunno (I2629)
 
45 Alene med pigerne på 7 og 10 år i 1860, dog ikke angivet som enke, manden er bortrejst. Jørgensen, Cicilia Ane Stine (I540)
 
46 Allégade på Frederiksberg blev anlagt, da Frederik 3. i 1651 tillod 20 bønder af hollandsk afstamning fra Amager at opføre fæstegårde på begge sider af den nuværende gade. En sidegade til Allégade minder med sit navn, Hollændervej, om denne fødsel af Frederiksberg, der da kaldtes Ny Amager eller Ny Hollænderby. Byen fik i 1653 både trækirke og skole. (Wikipedia). Jansen Fines, Peter (I1763)
 
47 Amagermuseet er formentlig fra 1788, hvor Jacob Petersen slår to matrikler slåes sammen og bygger en ny gård. (Hollænderbyens gårde i 1700-tallet). Wibrandtsen, Pieter (I696)
 
48 Anders 25.07.1656 Pedersen, Anders (I2298)
 
49 Anglo-Saxon aristocrat sold into slavery in Gaul by Danish Vikings. She had been owned by Clovis's Mayor of the Palace, Ebroin, who gave her to him to garner royal favor. de Ascagnie, Abebedisse og helgen Balthilde (I2421)
 
50 Anton Vinkel Sørensen f. den 8. august 1908 afgik ved døden den 22. januar 1989 og er nedsat på Lyngby park kirkegård Gravgård 4 gravsted nr. 207 Sørensen, Anton Vinkel (I146)
 
51 Asmus var en matros, der i 1751 var blevet kasseret fra hovedrullen på grund af en dårlig skulder. Han stod ellers lige for at skulle have været udkommanderet på fregatten "Bornholm" på et togt til Trankebar. Men nu giftede han sig i stedet for til jagten "St. Peter" - Hans Eilertsens skib. I 1759 solgte han 1/3 af jagten til sin broder, Rasmus Nielsen Kromann. De sejlede i fællesskab med fartøjet. I 1761 stod Rasmus anført som skipper. Nielsen Kromann, Asmus (I812)
 
52 Atropatene (in Old Iranian: Ātṛpātakāna; in Greek: Ἀτροπατηνή), also known as Media Atropatene, was an ancient kingdom established and ruled under local ethnic Iranian dynasties, first with Darius III of Persia and later Alexander the Great of Macedonia[1] starting in the 4th century BC and includes the territory of modern-day northern Iran[2]. Its capital was Ganzak. Atropatene also was the nominal ancestor of the name of the historic Azerbaijan region in Iran.[3] af Media Atropatene, Konge Mithridates I (I2659)
 
53 Ældste familie på geneanet.org er Bastian Vogt *1574 i Dieffenthal, Alsace Vogt, Gregorÿ (I2143)
 
54 Bagermester ved sin død i 1714 (Geneanet.org). Noblet, Charles (I2388)
 
55 Beksø er et købt navn, som moderen også anvendte. Beksø, Jørgen Christian `Lasse` (I90)
 
56 Betragtes som Sveriges første konge, da han regerede over både sveeerne og goterne. (Svealand/Götaland).

https://en.wikipedia.org/wiki/Olof_Skötkonung
 
Eriksson Skötkonung af Sverige, Konge Olof (I3029)
 
57 Betyder tilnavnet "Kramer" kræmmer? Jansen Dercksen Kramer, Jacob (I779)
 
58 Bistrup nævnes i 1370 Bistorp som det stavet dengang navn efter biskoppens torp en udflytterbebyggelse muligvis fra Fodby. Larsen, Niels Peder (I37)
 
59 Bjørn var formentlig en dansk stormand, der levede i det 10. århundrede. Han er den ældste kendte stamfar på mandslinjen (sværdsiden) til middelalderens danske kongeslægt, far til Thorgils Sprakeleg, farfar til Ulf jarl og oldefar til Svend Estridsen m.fl. Olafsson, Stormand Styrbjørn (I1199)
 
60 Blev gift med sin søster Laodice IV! af Seleucid, Medkonge Antiochus (I2669)
 
61 Blev i januar 1890 anklaget for at have påsat ild på Graverbakkegård, men anklagen blev frafaldet da politiet ikke kunne bevise hans skyld. Immigrerede kort tid efter til Australien. Larsen, Kristoffer (I2370)
 
62 Blev som ganske lille døv efter mellemørebetændelse. Gift i 1925 med Kaj Emil Larsen (døvstum) fra Thurø, Larsen, Helma Andine (I344)
 
63 Bliver gift 1908 på Rønne rådhus med Sinius Peter Rix. Marcher, Maria `Mie` Elisabeth (I92)
 
64 Boede den gård, der lå omtrent samme sted som Amagermuseet. (Hollænderbyens gårde i 1700-tallet). Wibrandtsen, Pieter (I696)
 
65 Boede i lyngby i mange år på Mosevej nede i bunden, derefter kbh.

Gift med en Osvaldo, der var måske ansat hos william larsen. 
Larsen, Harriet (I120)
 
66 Bolandshus er et skovløberhus, der lå i bebyggelsen Borringholms Huse, øst for Mårum ved Boland Vang. Opført i 1700-tallet. Nu nedrevet, men der er beygget et nyt hus med samme navn i 1800-tallet. Nielsen, Peder (I1591)
 
67 Bor i FT-1845 hos datter og svigersøn, Jens Eriksen og forsørges af disse...passer ikke dødsdato fra slægtsbogen Pedersdatter, Anna Cathrine (I308)
 
68 Borringholm og Borringholms huse lå midt i Gribskov. Bebyggelser fra 1600-tallet, der ikke eksisterer mere. Lå sammen med gården Bolandt, der heller ikke eksisterer mere. Navnet er dog overlevet i Boland Vang og det tidligere skovløberhus Bolandhus, der ligger overfor indgangen til Gribskovlejren på Gantekrogvej (Bogen om Gribskov). Simonsdatter Hartmann, Birthe (I2332)
 
69 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Vinkel Sørensen (Sadik), Jørgen (Muhammad) (I149)
 
70 Børn : 20 Maj 1826 Karen Marie Sørensdatter (2684)
02 Feb 1829 Dorthea Sørensdatter (2685)
10 Dec 1831 Niels Christian Sørensen (2686)
20 Jul 1835 Jacob Sørensen (2687)
26 Apr 1838 Christen Sørensen (2688) 
Mortensen Bech, Søren (I2046)
 
71 Børn : 20 Maj 1826 Karen Marie Sørensdatter (2684)
02 Feb 1829 Dorthea Sørensdatter (2685)
10 Dec 1831 Niels Christian Sørensen (2686)
20 Jul 1835 Jacob Sørensen (2687)
26 Apr 1838 Christen Sørensen (2688) 
Sørensdatter, Karen Marie (I2048)
 
72 Børn : 20 Maj 1826 Karen Marie Sørensdatter (2684)
02 Feb 1829 Dorthea Sørensdatter (2685)
10 Dec 1831 Niels Christian Sørensen (2686)
20 Jul 1835 Jacob Sørensen (2687)
26 Apr 1838 Christen Sørensen (2688) 
Sørensen, Christen (I2050)
 
73 Børn : 20 Maj 1826 Karen Marie Sørensdatter (2684)
02 Feb 1829 Dorthea Sørensdatter (2685)
10 Dec 1831 Niels Christian Sørensen (2686)
20 Jul 1835 Jacob Sørensen (2687)
26 Apr 1838 Christen Sørensen (2688) 
Sørensen, Jacob (I2049)
 
74 Børn : 20 Maj 1826 Karen Marie Sørensdatter (2684)
02 Feb 1829 Dorthea Sørensdatter (2685)
10 Dec 1831 Niels Christian Sørensen (2686)
20 Jul 1835 Jacob Sørensen (2687)
26 Apr 1838 Christen Sørensen (2688) 
Sørensen, Niels Christian (I2047)
 
75 Bøtterup er en landsby i Tikøb Sogn mellem Bistrup og Plejelt. Nævnes som Bytterop i 1499. Omtales 1497 i Esrum Klosters Brevbog. Bestod i 1681 af 6 gårde, 3 huse og inddelt i 3 vange. I 1774 5 gårde og 4 huse. Landsbyen udskiftet i 1777; ingen udflyttet. Gårdene er Vingegaard, Hampegaard, Aagaard (Gurre Aa passerer gårdens jorder; deraf navnet), Nederød (nu kaldt Birkegaard) og Aulegaard. På Hampegaards marker ligger oldtidshøjen Blaahøj, en udaf mange gravhøje i en større højgruppe omkring Bøtterup. Knudsen, Niels (I2367)
 
76 Braa ligger i Stenderup sogn, hvor han var gårdejer Pedersen, Gårdejer Niels (I589)
 
77 Breuning-slægten kan føres tilbage til Leutenant Joachim Heinrick Breuning 1657-1739, Dronningens Livregiment. Fra Slesvig-Holsten. Breuning, Carl August Ulrik Julius (I466)
 
78 Bronckhorst er en by i Gelderland, Nederland.

van Bronckhorst adelsslægten starter med Adam van Bronckhorst, der er beskrevet i 1127. Sidste person i adelsslægten var Joost van Brockhorst, der døde i 1553.

(wikipedia) 
van Bronchorst, Grevinde Helwig (I782)
 
79 Bronckhorst er en by i Gelderland, Nederland.

van Bronckhorst adelsslægten starter med Adam van Bronckhorst, der er beskrevet i 1127. Sidste person i adelsslægten var Joost van Brockhorst, der døde i 1553.

(wikipedia) [1]
Bronkhorst was the seat of the notorious van Bronkhorst family (1100-1553), who were "bannerheren", feuding with the van Heeckerens since 1350. (crwflags.com). 
van Bronckhorst, Greve Adam (I863)
 
80 Bronckhorst er en by i Gelderland, Nederland.

van Bronckhorst adelsslægten starter med Adam van Bronckhorst, der er beskrevet i 1127. Sidste person i adelsslægten var Joost van Brockhorst, der døde i 1553.

(wikipedia) [1]
Bronkhorst was the seat of the notorious van Bronkhorst family (1100-1553), who were "bannerheren", feuding with the van Heeckerens since 1350. (crwflags.com). 
van Bronckhorst, Gijsbert I (I854)
 
81 Bronckhorst er en by i Gelderland, Nederland.

van Bronckhorst adelsslægten starter med Adam van Bronckhorst, der er beskrevet i 1127. Sidste person i adelsslægten var Joost van Brockhorst, der døde i 1553.

(wikipedia) [1]
Bronkhorst was the seat of the notorious van Bronkhorst family (1100-1553), who were "bannerheren", feuding with the van Heeckerens since 1350. (crwflags.com). 
van Bronckhorst, Greve Willem I (I853)
 
82 Bronckhorst er en by i Gelderland, Nederland.

van Bronckhorst adelsslægten starter med Adam van Bronckhorst, der er beskrevet i 1127. Sidste person i adelsslægten var Joost van Brockhorst, der døde i 1553.

(wikipedia) [1]
Bronkhorst was the seat of the notorious van Bronkhorst family (1100-1553), who were "bannerheren", feuding with the van Heeckerens since 1350. (crwflags.com). 
van Bronckhorst, Greve Gijsbjert III (I842)
 
83 Bronckhorst er en by i Gelderland, Nederland.

van Bronckhorst adelsslægten starter med Adam van Bronckhorst, der er beskrevet i 1127. Sidste person i adelsslægten var Joost van Brockhorst, der døde i 1553.

(wikipedia) [1]
Bronkhorst was the seat of the notorious van Bronkhorst family (1100-1553), who were "bannerheren", feuding with the van Heeckerens since 1350. (crwflags.com). 
van Bronckhorst, Greve Floris (I841)
 
84 Bronkhorst was the seat of the notorious van Bronkhorst family (1100-1553), who were "bannerheren", feuding with the van Heeckerens since 1350. (crwflags.com). van Bronchorst, Grevinde Helwig (I782)
 
85 Byen har eksisteret ihverfald siden romertiden, da man i 1909 fandt rester af en gallo-romersk bosættelse. Nævnt første gang skriftligt i 713. Da hed byen Cilbociaga ((Gaston Antoni: HILBESHEIM village mal connu, 1991) Dompierre/Stein, Gérardin/Gérard (I169)
 
86 Ceremoni i Skt. Jakob Kirke. Bertelsen, Irene Betty Andrea (I11)
 
87 check KB for dødsdato og år. Nielsdatter, Karen (I319)
 
88 Children:
i. Torje Anstensen (~1630-)
ii. Torgrim Anstensen (~1641-~1686)
iii. Gunder Anstensen (~1644-)
840iv. Tolli Anstensen (~1653-~1720)
v. Nils Anstensen (~1658-)
vi. Torborg Anstensdtr
vii. Mali Anstensdt 
Torgrimsen Hundingland, Ansten (I1969)
 
89 Christen Christensen, 6 år do
Jens Christensen, 3 år do. 
Christensen, Christen (I2051)
 
90 Christian var Seminarist fra Snedsted Seminarium 1834 med karakteren 2 = meget duelig, hvorefter han var huslærer på gården Bubbel, Vestervig hos Ole Adolph Brorson Hjardemaal.

Blev i 1837 ansat som lærer på Astrup Skole i sit fødesogn.

Valgt til Rigsdagen. På Rigsdagen fik han en tilbagetrukken tilværelse, men derimod gjorde han sig bemærket i sin hjemegn ved en ikke ringe agitationsevne. Af politisk anskuelse var han Nationalliberal. (Snedsted seminariumsarkiv Konduiteprotokol 1837-29 C639B-3 og Seminariet i Snedsted og Ranum side 59, skrevet af C.M.C. Kvolsgaard. Th.Larsen: En gennembrudstid og Landsarkivets Privatarkiv nr. 1270, Sydthy Årbog 1989).
 
Christiansen/Møller, Lærer, rigsdagsmand Christian Casper (I1028)
 
91 Christiane Jørgensdatter Baun (435)

Køn : Kvinde
Alder : 80
Født : 12 Feb 1816 Thisted sogn,Hundborg herred,Thisted Amt.
Kilde : Kirkebog C107-11 2/6 (B311)
Døbt : 15 Apr 1816 i kirken
Kilde : FADDERE: (10) (B312)
Død : 02 Feb 1897 Lille Kobberholt, Mygdal sogn, Venneberg herr.
Begravet : 12 Feb 1897 Paster Madsen, Hindsholm, begr. Hjørring Kirkegård
Konfirmeret : 1830 Vestervig Kirke 1. søndag efter Påske.
Vaccineret: 14 Aug 1818 Wittendorph
Ref. : 000033
NoterIflg. FT 1834 er hun stuepige på gården Bubbel, hvor hun møder sin fremtidige mand, der er huslærer her.
Iflg. FT 1890 bor hun efter mandens død som pensionist i Kongensgade, Hjørring

Far : Jørgen Andersen Kiil (452)
Mor : Ellen Katrine Christensdatter Bunk (453)
Gift Christian Caspar Møller (434)
28 Okt 1836 Vestervig Kirke
Kilde : Tillysning begyndte på 18. søndag e.Trinit. (1) (1) (B613)

Børn : 24 Jan 1837 Georg Bernstorf Møller (436)
16 Maj 1838 Eline Marie Møller (437)
24 Feb 1840 Jensine Ingine Møller (438)
04 Aug 1841 Jens Martin Johannes Møller (439)
29 Jul 1843 Christoffer Johannes Nyholm Møller (405)
24 Dec 1844 Eline Marie Christine Møller (440)
21 Jan 1847 Jens Gerhard Johannes Møller (441)
13 Sep 1848 Laura Severine Møller (442)
18 Jul 1850 Jens Peter Møller (2574)
29 Jun 1851 Holger Andreas Møller (443)
26 Jul 1852 Carl Albert Møller (444)
09 Aug 1854 Karen Marie Møller (445)
09 Apr 1856 Charlotte Lovise Møller (446)
26 Maj 1858 Hans Holger Andreas Møller (447) 
Jørgensdatter Baun, Christiane (I1027)
 
92 CLL var i de sidste år af sit arbejdsliv ansat på Kronborg i Helsingør som murer. Larsen, Carl Ludvig (I13)
 
93 Cuijper betyder bødker på hollandsk (FH). Jacobsen Cuijpers, Laurids (I1393)
 
94 Da hun er svensk, hedder hun sikkert Åkermann ved fødslen (FH). Okermann/Ochermanns, Kierstine (I2316)
 
95 Da kejserens folk kom hertil første gang i 1627, blev han fuldstændig udplyndret, hans bohave ødelagt og han selv med kone og børn forjaget i otte uger. Senere pressede en officer, ritmester Hans Mand, der havde kvarter på Næs, og en anden "hopmand" Lenhart, der lå i Ålborg, store beløb ud af ham, foruden at andre fjender røvede store pengesummer fra ham, så han i 1631 var gerådet i stor gæld og kummer (Hellum herreds tingbog 1627 7/8, 1631 30/8 og 1639 19/2)
["Kejserkrigen" 1625-1629, Chr. 4 's deltagelse i Trediveårskrigen. I 1627 invaderes Jylland af den tyske kejsers styrker og Danmark inddrages officielt i krigen. I 1629 udtræder Danmark af krigen ved Freden i Lübeck.] (hannet.dk) 
Andersen, Sognepræst og provst Jens (I649)
 
96 Dåb: Dom: Lætare Andersen, Peder (I1435)
 
97 Dåb: Kirkebogen svær at tyde. Michelsdatter, Anne (I1368)
 
98 Damefrisør i Baden-Baden, Tyskland, under krigen. Tog til Båstad, Sverige. Salon på Södermalm, Stockholm i 12 år, Salon i Algade, Holbæk indtil pensionen, hvor han trak sig tilbage til Rørvig, Toldbodvej 40. Husene og grunden, blev revet ned i 1996 efter salg af grunden til naboen, Rørvig Auto. Boede det sidste års tid i beskyttet bolig i Rørvig på Møllebakkevej. Hollinger, Damefrisør John "Jaksi" (I10)
 
99 Dannebrogsmand Pedersen, Morten (I509)
 
100 Das Haus Wettin ist mit über 1000 Jahren Familiengeschichte eines der ältesten urkundlich nachgewiesenen Geschlechter des deutschen Hochadels, dem eine historische Bedeutung für die Landesgeschichte der Bundesländer Sachsen, Thüringen, Sachsen-Anhalt und Bayern zukommt. Ihren Namen leitet die Dynastie von der Burg Wettin ab, gelegen in der Nähe von Halle. von Camburg-Wettin, Adelheid (I2262)
 
101 Daskyleon var hovedstad i Hellespontine Phrygia i det nordvest lige Anatolien. Guvernøren var "satrap" Arshamid af Daskyleon, Guvernør Artabazos III (I2690)
 
102 Datter af en tidligere chef for post- og dilligencestationen (Boehm). Bourgeois, Ukendt kvinde (I139)
 
103 Datter af jysk jarl. Med sit ægteskab med Gorm blev Danmark samlet under Harald Blåtand. Danebod, Dronning Thyra/Þyrvé (I1133)
 
104 Datter af skomager Christopher Hansen og Anna Margrethe Ernstdatter i Skælskør. 14 børn med Poul Jensen 1811-1828. Dør i barselsseng med 14. barn... Meisner, Johanne Lovise (I267)
 
105 Datter: Connie - 61852482. Søn: Ole Hustru: Alice. Ifølge Connie tobakshandler først på Sverigesbådene og siden på Østerbro. Beksø, Jørgen Christian `Lasse` (I90)
 
106 Den første beboer i Strandgade 6 her må være Ole Jacobsen med tilnavnet Cuypers, der er det amagerhollandske ord for bødker.

Ole var født 1682 som søn af bødkeren i Store Magleby, Jacob Jensen Cuypers. Han blev gift i 1707 med Ehm Peder Pedersen Tiemann fra Kampensgade. To sønner og en datter blev godt gift og bosat her i byen. Sønnerne tog tilnavnet "Bødker".

Selv om Ole var blandt de 86 søfolk, som man ledte forgæves efter i januar 1712 ved en razzia foranstaltet af Admiralitetet, så har han næppe været matros af profession, for her under krigen havde man brug for hver eneste mand. Oles hovednæringsvej har formodentlig været bødkeriet, men derudover har han ikke gået af vejen for med sit 3½ læsters fartøj at tage sejladser til Præstø og Vordingborg - måske efter træ til sin egen virksomhed. Det er nok heller ikke uden grund, at hans kone - selv mange år efter hans død - gik under navnet "Ehm Bødkers". (Lokalarkiv Dragør). 
Jakobsen Cuypers, Ole (I810)
 
107 Den oprindelige ligsten står i Tausens anlæg i Viborg (denstoredanske.dk) Nielsen Løvenbalk til Aunsbjerg og Odsgaard, Ridder, landsdommer, godsejer og rigsråd Jens (I726)
 
108 Den sidste af disse krige var den, som blev deklare- ret mod de ”Northmen”, som blev kaldt danere. De begyndte deres løbebane som pirater, men lagde bagefter Galliens og Germaniens kyster øde med deres store flåde. Deres kong Godfred var så oppustet af håbløse forvent- ninger, at han regnede med at samle et imperium for hele Germanien, og anså Sachsen og Frisien som sine provinser. Han havde allerede undertvun- get sine naboer, abodritterne, og pålagt dem tribut og pralede med, at han snart ville stå med en stor hær foran Achen, hvor kong Karl holdt sit hof. Nogen selvtillid lå der i hans ord, selv om de lød tomme, og man regnede
med at han ville forsøge noget i den retning, hvis han ikke var blevet forhin- dret af en for tidlig død. Han blev myrdet af en af sine ”bodygards”, og således endte på en gang hans liv og den krig, han havde begyndt. (Einhard, Karl den Stores sekretær. 817-830) 
den Gavmilde af Jylland, Vestfold, Fyn og Frisland, Konge Godfred/Gøtrik (I3051)
 
109 Den slaviske stamme, slovakkerne, der var kommet fra den vestlige region af Vistula og var tæt knyttede til tjekkerne, etablerede sig i området fra det 6. og 7. årh. De blev hurtigt tvunget til at forsvare sig mod avarerne, en nomadestamme fra nedre Panonia, indtil den frankiske købmand, Samo, forenende de slaviske stammer, der valgte ham til konge. Frankeren Karl d. Store, der ønskede at udvide sit kristne imperium, allierede sig i 805 med de tjekkkkiske ledere, der levede i Bøhmen og Mähren for derved endeligt at kunne besejre avarerne. Som betaling for hjælpen, oprettede Karl d. Store hertugdømmer, som fordeltes blandt tjekkerne , der dermed opnåede kontrol med Mähren, Bøhmen og Slovakiet. Således grundlagdes kongedømmet Mähren, der omfattede dele af Bøhmen og Slovakiet. Mährens første monark, Mojimir d. 1, der konverterede til kristendommen, regerede landet fra 830-846. af Moravia, Hertug Moravod (I2580)
 
110 Der blev på kongens lig fundet i alt 56 stiksår, hvilket f.eks. kan tydes på den måde, at syv personer (Skänninge-annalerne) har stukket kongen hver otte gange - en gang fra hver bagmand. Kongen blev bisat i Viborg Domkirke, hvor hans nutidige grav er markeret midt i koret.

Ved Danehoffet i pinsen 1287 dømtes ni mand:

Grev Jakob af Halland
Marsk Stig Andersen
Ridder Peder Jakobsen
Ridder Peder Porse
Ridder Niels Hallandsfar
Ridder Niels Knudsen
Væbner Rane Jonsen
Væbner Aage Kakke
Væbner Arvid Bengtsen
Kun Arvid Bengtsen blev dømt for deltagelse i drabet, mens resten blev dømt for råd mod kongens liv. Straffen for alle ni var døden, som kunne afløses af fredløshed.

(Wikipedia). 
Klipping, Konge af Danmark Erik V (I959)
 
111 Der er 4 stednavne med Lisbjerg i DK, hvilken? Jensen, Frands (I335)
 
112 Det første kendte medlem af slægten er ridderen Johann de Ranzow, der i 1226 tjente som væbner under grev Adolf 4. af Holsten. (wikipedia) von Rantzau, Cai I (I867)
 
113 dG19 Jacobs, Agth Dirch (I1657)
 
114 dG23 Jacob, Maino Peter (I1525)
 
115 dG31 Siebrant, Martjen Frecks (I1721)
 
116 dG33 Jans, Arienne (I1669)
 
117 dG35 Bacher, Arienne Jans (I1696)
 
118 dG38 Cornelis, Trine Dirch (I1670)
 
119 dG46 Isbrandts, Folcke (I1729)
 
120 dG83 Tønnes, Anna (I1668)
 
121 dG96 Jans, Maritje (I1667)
 
122 Didier (og Marguerithe?) flytter fra Görlingen i Alsace, det tysk-romerske rige, til Henridorff i hertugdømmet Lothringen under hertugens beskyttelse (FH). Bourgeois/Bürger, Didier (I2385)
 
123 Die St.-Peter-und-Paul-Kirche (Kostel sv. Petra a Pavla) wurde in den 1070er Jahren unter Vratislav II. als Kollegiatstiftskirche des Vyšehrader Kapitels gegründet

https://de.wikipedia.org/wiki/Vratislav_II. 
von Böhmen, Konge Wratislaw II (I1300)
 
124 Diemar von Trifels (um 1080), ∞ wahrscheinlich mit einer Schwester des Bischofs Johann von Speyer aus dem Hause der Zeisolf-Wolframe (die Mutter Johanns war nach den Speyerer Annalen eine – wohl illegitime – Schwester von Kaiser Heinrich IV.) von Trifels, Dietmar (I2431)
 
125 Dirch er ret sikkert 4. eller 5. generation efter de første hollændere, der kom til Amager i 1520´erne. Janssen, Dirck (I687)
 
126 DNA-studier påviser at han var af skandinavisk oprindelse med finsk islæt. Fyrste Rurik (I2504)
 
127 Dom 5. Trinitatis Suhr, Maren (I760)
 
128 Dom 5. Trinitatis Suhr, Rasmus (I759)
 
129 døbt 10-03-1740. www.dragoer.dk: Jan Gerdtsens søn, Pieter Jansen, overtog huset og antog sin mors tilnavn Passer. Han sejlede rundt med en jagt på 19 læster - måske har han også overtaget sin fars fartøj. I 1770 blev han grebet i ulovligt at have losset 5 tønder rug i Dragør havn. Han var gift to gange med henholdsvis Marchen Jan Kurvemager fra Vestgrønningen 10 og Marchen Gerdt Bacher fra Store Magleby. Hans efterslægt boede her i huset igennem hele 1800-tallet. Et søskendepar - Ane og Carl Hendrik Bertelsen - delte i 1882 huset imellem sig, hvorved opstod Kongevejen 7 og 9. Hans tip-tip oldebarn Herman Regnar Riber skriver i 1975 bogen "Hollænderbyens Bomærker". Janssen Passer, Pieter (I630)
 
130 døbt 27-01-1793 Jansen Passers, Marchen Pieter (I620)
 
131 Døbt 3. p. Tr. Andersen, Jørgen Christian (I544)
 
132 Døbt 4. søndag i advent. Gudmandsdatter, Maria (I86)
 
133 Døbt Dom. 6 p. Tr. Nielsen, Niels (I932)
 
134 Døbt i Hornbæk Kirke. Erlandsdatter, Kirsten (I1327)
 
135 Død 3 uger gammel. Jensdatter Bunk, Kirstine Marie (I1081)
 
136 død d. 27Jan. 1813 i V. Kippinge Hansen, Jens (I1352)
 
137 Død ikke fundet 1886-1910 i Tikøb. Hansdatter (Hansen), Sally Mathilde (I18)
 
138 Død, 42, 8, 1. Huse og folk i 1700tallet i Dragør: "Stamfader til Passer-slægten. Pieter Troelsen var født 1662 i Dragør af skånske forældre, der var flygtet til Danmark efter svenskernes erobring af Skåne. Hans hu har helt naturligt stået til søen, og 30 år gammel blev han indskrevet i Københavns Skipperlav, hvilket vil sige, at han selv har haft skib med hjemsted i hovedstaden, eller at han har sejlet for en københavnsk reder. Hvornår han har taget navnet Passer, er ikke klarlagt, og hvordan han har fået dette navn, kan kun blive vildt gætteri. FH: Efternavnet Passer kan føres tilbage til England i 1200-tallet, men oprindelsen er ukendt.
I oktober 1704 døde Pieter og Maritje stod som enke med seks børn i alderen 3/4 til 9 år. Et halvt år senere giftede hun sig med en fremmed person, Carl Thorgrimsen Ascheland. 
Trolssen Passer, Peter (I639)
 
139 Døde formentlig af pest. Poulsen, Anders (I648)
 
140 Døde formentlig i helsingør.

Gift med Adolf, der sad i horserød, da han var kommunist.

Stadig i live i 1957-58. 
Larsen, Käthe Vera Edel (I134)
 
141 dødfødt, eftersom der kun er dødsår og intet navn? NN, pige (I1078)
 
142 Dør af blodstyrtning efter at have født et dødfødt barn. (hannet.dk) Vinkel Sørensen, Tjenestepige Ane Marie (I153)
 
143 Dragørgård var i mange år bopæl for et par af byens fogder. Den sidste foged, der boede her var Tønnes Jansen Draker, som bestred embedet fra 1716 indtil sin død i 1737. Hans far, gårdejer Jan Jansen Draker, var vistnok også foged i en periode.

Ovennævnte Tønnes Jansen Draker var i 1696 blevet gift med Anna Pieter Brouwer, en gårdmandsdatter fra Store Magleby. De fik fem børn, som alle nåede frem til giftealderen. Karakteristisk for dem var, at de alle blev gift og bosat på gårde i Store Magleby.

Tønnes Jansen Draker var tilsyneladende en god foged i den periode han virkede. Selv om han som gårdmand i Dragør og tillige som repræsentant for hollænderstyret stod med et ben i hver lejr, så må han have ført en diplomatisk kurs. Der lød aldrig beklagelser over ham. Han passede – udover fogedembedet – sin gård, og nu og da solgte han et stykke af den omliggende jord til huspladser, så Dragør kunne vokse sig større. Hans regnskabsbog er bevaret på Landsarkivet i København.

Hans søn, Jan Tønnesen Draker, som ellers havde giftet sig til en gård i Store Magleby, blev hårdt ramt af den store ildebrand her i 1733 og flyttede derefter tilbage til sin familie i Dragør, hvor han efter Tønnes Jansens død i 1737 overtog Dragørgård. (Lokalarkiv Dragør). 
Jansen Draker, Byfoged, gårdmand Tønnes (I1719)
 
144 Dragørgård var i mange år bopæl for et par af byens fogder. Den sidste foged, der boede her var Tønnes Jansen Draker, som bestred embedet fra 1716 indtil sin død i 1737. Hans far, gårdejer Jan Jansen Draker, var vistnok også foged i en periode. (Lokalarkiv Dragør). Jansen van Draker, Byfoged, gårdmand Jan (I1620)
 
145 Dragørs familier i 1700-tallet: Omkring 1700 er denne nabofamilie repræsenteret ved Gerdte Hansdatter, født i Strandstræde og enke efter Povel Povelsen. For at klare tilværelsen for sig og sine to små piger måtte hun sidde og væve. I 1704 giftede hun sig igen. Den udkårne var en ung sømand fra Amsterdam, Eilert Lendersen, altså en ægte hollænder. Men også dette ægteskab blev kort, for i 1711 bukkede Eilert under for pestens rasen. Derfor opnåede Gerdte at stå brud for tredje gang. Leendertsen, Eiglert (I809)
 
146 Dragørs historie: 3 sønner og 3 døtre. Anne var ældst. Hansdatter Egberts, Griet (I662)
 
147 Dragørs lokalhistorie: Deres yngste datter, Niel, blev gift med en af Dragørs store skibsredere, Carl Jansen Jans, som ejede ejendommen Vestgrønningen 18 (nuv. ”Sadolins Hus”). Hun var hans tredje kone – han havde i alt 14 børn, heraf 9 sønner. Efter Bentes død i 1830 blev huset overtaget af skipper Jan Carlsen Jans – en af skibsreder Carl Jansen Jans’ sønner og dermed en stedsøn til Niel. Theis, Niel (I661)
 
148 Dragørs Søfart, 1800-1910: Gift med lods Jacob Jensen Borg, der var ud af lods- og skipperfamilie. Deres søn Carl Jacob Berg blev i 1872 gift ind i den kendte rederifamilie, gift med datteren af H.N. Jeppesen. Bertels, Ane Carls (I625)
 
149 Dragørs Søfart, 1800-1910: Mindre skibsreder. gift med Marchen Palm Friis, der først døde i 1893 (KB), 78 år gammel. Lods frem til 1870. Bertelsen, Hendrik Carl (I623)
 
150 Dragørs Søfart, 1800-1910: Skibsdreng i en besætning på 12 mand på barken NIELS JUEL, hvor føreren var Peter Hansen Magleby, Dragør, der var hans onkel.
John var skibsdreng ombord på barkskibet "Niels Juel", da det forliste i nordsøen og hele besætningen på tolv personer omkom. Kaptajn var Peter Hansen Magleby, som var John´s morbror, hans søn skibsdreng Jens Hansen Magleby, og en anden morbror styrmand Jan Hansen Magleby.
Cobra
Briggen CORA, der var bygget 1838 i København, blev i februar 1870 købt af H. N. Jeppesen. Den var bygget af eg og var på 157½ nrt. Det var Jeppesens svoger, P. J. Juncker, der blev fører af denne brig i de få år, den var i rederiets flåde.

I efteråret 1872 blev skibet dog ført af den 25-årige skipper fra Dragør Peter Berthelsen. Det var på en rejse til Den botniske Bugt efter planker, hvor skibet medførte en betydelig dækslast. På hjemrejsen løb CORA i Køge Bugt ind i den store stormflod 13. november 1872, som fik så katastrofale følger både til søs og til lands. CORA vendte bunden i vejret og hele besætningen på 14 mand omkom. Fra Dragør druknede foruden kaptajn Berthelsen også styrmand Jan Chrilles Palm. Vraget blev i februar 1873 fundet drivende i Østersøen og blev af svenske fiskere bragt ind til Landskrona, hvor det blev ophugget. 
Bertelsen, John Christian (I12)
 
151 Drahomira var datter af et overhoved af Hevelli-stammen.

The Hevelli or Hevellians, also known as Stodorans (sometimes Havolane; German: Heveller or Stodoranen; Polish: Hawelanie or Stodoranie; Czech: Havolané or Stodorané) were a tribe of the Polabian Slavs, who settled around the middle Havel river in the present-day Havelland region of Brandenburg in eastern Germany from the 8th century onwards. 
af Hevelli, Prins NN (I2601)
 
152 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hollinger, Heinrich (I281)
 
153 Efter Oles død giftede Ehm sig med Jens Knudsen, der havde tilnavnet "Skipper". Han stammede fra Strandstræde 39. I dette ægteskab kom der ingen arvinger, men Ehm var vel også faldet for aldersgrænsen med hensyn til at føde børn. Ehm døde i 1773. (Lokalarkiv Dragør). Pedersen Tiemann, Ehm Peder (I67)
 
154 Efternavnet bliver et par generationer senere "forvansket" til Becher og Bekker: Tønnes Petersen Becher (tømmerhandler i København i 1700-tallet) og Adrian Bekker (Justitsråd og herredsfoged i 1800-tallet). Jansen Bacher, Tønnes (I2305)
 
155 Efternavnet var oprindelig Brændstrup; hans farmors pigenavn.Hans far tog navnet Brandstrup i 1955.

Faderens familie var fra Nyborg. 
Petersen, Torben Brandstrup (I100)
 
156 Eftersøgt i KB for Skælskør og Nykøbing Falster uden held. tåsingegade. karl jensen. Larsen, Louise Margrethe (I116)
 
157 Eivind overtog gården fra faderen 1950. Munck Jensen, Eivind (I403)
 
158 Ejede Klim Nørgaard, Klim Kirketiende. Ejendomme i Klim Terp, ved Torup Strand, Ellesbølle i Vust og havde skude ved Torup Strand. Nielsen Klim, Svend (I372)
 
159 Ejendommen betegnes både som "Hollandsminde" og "Ved Vælen". (Vælen er et vandsted, hvor kreaturerne drikker - "by de Wale" på hollandsk). (Hollænderbyens gårde i 1700-tallet). Jansen Kurvemager, Jacob (I1505)
 
160 Ejer af Chr. VI Overdrevskro, Roskildevej 513, 1891-1911. Bygger "Ny Overdrevsgård" på kroens jorder, Roskildevej 536 i 1907 og afhænder kroen (der i øvrigt brænder helt ned i 1913 og genopbygget 1914). Gårdejer 1907-38. Ny Overdrevsgård kom gården til at hedde, da der i forvejen var en Overdrevsgård i Borup, oprindelig tilhørende Svenstrup Gods.

Sønnen Henning overtager forældrenes gård i 1928, da han bliver gift med Alva.

 
Jensen, Gæstgiver og landmand Christen (I246)
 
161 Ejer af Tvillingegården i Store Magleby Bacher, Isbrandt (I1688)
 
162 Elers/Ehlers.... Elers, Maria (I266)
 
163 Ellen opholder sig i 1925 på Bjergegade 20 i Helsingør. Bopæl i Ndr. Frihavnsgade 99, men føder (og døber) sin søn Jørgen i Sct Mariæ sogn i Helsingør.
Bjergegade 20 er formentlig hans bopæl, som hun overtager. 
Hansen, Axel (I2065)
 
164 en af de første dragørere, der blev medlem af Københavns Skipperlav. Han sejlede på langfart - til Island Holland, Portugal, Algier m.m. I 1766 blev han antaget til at være forstander for havnen.
http://torpvestihomepage.dk/n1627.html:
(9) Lørdagen d. 29 Martu om formiddagen kl. 7, døde een Søfaren Mand, --?-- --?-- Anders Nielsen Broholm,
--?-- --?-- --?-- --?-- Skipperen SVEND JANSEN i Dragør bye --?-- --?-- Begravet --?-- --?--
Eftermiddagen kl.4, og --?-- --?-- --?-- --?-- 
Jansen, Svend (I679)
 
165 En gammel bondemand
Rasmus Larsen af Ortved

Af Karen M. Nielsen

En føjleton i tre afsnit, bragt i Ringsted Folketidende 22., 27. og 28.12.1917

I begyndelsen af det forrige Aarhundrede levede der på ”Værkevadsgaarden” i Ortved, Vigersted Sogn, en Bonde, ved navn Lars Rasmussen.
Gaarden var som alle andre Gaarde i Sognet Fæste under Svenstrup Gods. Lars Rasmussen dyrkede sin Gaard saa godt eller saa slet, som andre Bønder, havde gode Legemskræfter og gik ret flittigt til Kros.
Hans Hustru var en solid Bondetype, og med hende havde han 11 Børn, 4 Sønner og 7 Døtre.
Nede i Ortved By laa ”Kildebjærggaarden”, der strakte sine Marker ud til ”Værkevadsgaardens” Skel. Paa ”Kildebjærggaardens” høje Bakker laa den Gang ikke mindre end fem Kæmpehøje. Den yderste mod Vejen hed ”Ruskus Høj” og var vel den af de fem, der var særligt berømt for at være Bolig for alskens Troldtøj.
En gammel Kone, som for en halv Snes Aar siden afgik ved Døden, forsikrede fuldt og fast, at da hun en Gang som Skolepige gik fra Examen, stod Højen på fire røde Pæle, mens Troldtøjet dansede under den i den mørke Efteraarsaften.
Og videre fortælles der om denne Høj: En Aften kom en Rytter forbi, og mens Højen atter rejste sig paa fire røde Pæle, holdt Bjærgfolket Gilde derunder. En af Dværgene rakte da et Bæger ud mod Rytteren, men denne var ikke sen. Han snappede Bægeret af den fremrakte Haand og red nu ad Vigersted til med det, det bedste han kunde. Men efter ham fulgte en etbenet Dværg i rasende Fart. Det kneb for Rytteren, men da raabte én fra Højen: ”Rid fra det bollede ind paa det knoldede, at Enben ikke skal tage dig!”. Dette gjorde Rytteren; han red ind paa det knoldede, og nu kunde Enben ikke saa godt naa frem, men da han dog var Rytteren temmelig nær paa Livet, kastede denne Bægeret ind over Muren til Vigersted Kirkegaard. Og der havde Enben ingen Magt over det mere, men maatte lade det ligge. Og det blev siden brugt som Alterbæger i Vigersted Kirke. Saadan omtrent lyder det gamle Sagn.
Naar Lars Rasmussen om Aftenen gik til Kroen, skød han gerne en Genvej op forbi Højene, og hans Færd var da rolig nok. Men naar han ved Midnatstid vendte tilbage og havde stukket adskillige Dramme under Vesten, da var Modet stort, og han raabte og støjede da op til Højene, at nu kunde Troldtøjet gerne komme, han skulde nok gøre det af med dem alle.
Stundom kom han ogsaa hjem og fortalte om fæle Ting, han havde oplevet. Om sorte Hunde med gloende lænker, der havde svedet hans Vanter, da han vilde holde paa dem. Om en stor mystisk Kalv, han forgæves søgte at slæbe op af en Grøft o.s.v.
En Gang fortælles der, var noget fælt fulgt med ham hjem i hans Stue, som han ikke kunde faa ud igen, skønt han blev ved at løbe omkring og slaa efter det med sin Hue. Hans Hustru maatte da hjælpe ham ved at tage Bønnebogen eller noget lignende, hvormed de atter fik Uvæsenet ud af Huset.
Ja, hvorom alting er, Lars Rasmussen var noget af en forvoven Karl, der gærne sloges med sine Naboer, men blev omsider en gammel Mand, mens hans Børn voxede til, sunde og stærke.
Den ældste af dem hed Rasmus, var højvoxen og skulderbred og lærte at arbejde i Træ og lave Træsko.
Dernæst fulgte Kirsten, som ikke gav ham stort efter hverken i Højde eller Legemskræfter.
Den Gang var det jo almindeligt, at hvert Sogn holdt sit Kildemarked og saadan da ogsaa her. Ved et af Sognets Kildevæld holdtes hver Sankte Hansaften Kildefest med Dans over Grønsværen til en skinger Violin, med Sviren og Drikken Øl og Brændevin. Den Gang holdtes det for noget af en fornærmelse, naar Karle fra en anden By gæstede en saadan Fest. Enhver kunde jo blive paa sine egne Grænser og passe sit. Men stundom skete det alligevel, at der kom fremmede Karle til. Og naar saa baade disse og Sognets egne Karle havde faaet en Del at drikke, kom Blodet i Kog, og før man vidste af det, endte det hele i regulært Slagsmaal.
Hu, det var fælt. Musiken hørte op, Dansen ligesaa, og skrækslagne stod Pigerne og saa paa, hvordan Slaget fortsattes, til Blodet flød og den ene Part omsider mørbanket maatte tage Flugten, fulgt næsten til Vejs Ende af de sejrende.
Ved en saadan Holmgang var Rasmus blevet trængt bort fra sine Kammerater og havde faaet en 5-6 Fjender omkring sig.
Tju! Trods Næveslag og Spark trængte de stedse tættere ind paa ham, og nu sprang en af dem op paa hans Ryg med en Kniv i Haanden.
Da sprang Kirsten op fra Pigeflokken. ”Skal I slaa min Broder? Jeg skal .” og hun satte sig paa ..”lære jer noget andet”. I et Nu var hun inde mellem de Kæmpende, havde revet Karlen ned fra Broderens Ryg, vendt ham en Kuldbøtte og sat ham paa Hovedet i en Tjørnehæk. Dernæst gik hun løs paa de andre Karle og kastede dem en efter en hovedkulds ned ad Bakken. Og Rasmus var reddet.
En anden Gang, da der var et lignende Slagsmaal, rykkede Karlene Stavene op af et Risgærde og slog løs paa deres Modstandere dermed. Og Kirsten, som fandt, at hendes Hjælp ogsaa her var nødvendig, snappede ogsaa sin Stav og kæmpede tappert mellem Karlene, til Fjenden var fortrængt og Sejren vunden.
Men omsider blev Slagsmaalene saa vilde, at en Karl døde af de Knubs, han havde faaet. Og Kildefesterne blev da offentligt forbudt.
Men om Kirsten er at melde, at hun kom til at tjene hos en Købmand i Ringsted. Der gjorde hun ofte det Kunststykke at løfte en Tønde Brændevin og lægge den paa Ladet, hvad Købmanden aldrig havde haft en Karl, der kunde gøre.
Hun er berømt for sin Styrke, men betegnes ellers som en fredelig Kvinde, der omsider blev gift og kom til at bo paa ”Katrinelyst” i Benløse, hvor hun blev Moder til en stor Børneflok.
Men tilbage til Rasmus Larsen, om hvem her særlig skal fortælles.
Ung af Aar fæstede han den lille rødmussede Karen Kirstensdatter nede fra ”fra en af Udflyttergaardene”, og nu holdt de i al Tarvelighed Bryllup. Penge havde hverken hans eller hendes Fader ret mange af, og Rasmus fæstede derfor et Hus i Torpet, hvor han nu flyttede ind med sin unge Hustru. At lave Træsko havde han lært og tog nu flittigt fat paa dette Haandværk.
(fortsættes)

27.12.1917 Afsnit 2

Men omsider blev ”Kildebjærggaarden” der hjemme i hans Fødeby ledig og Rasmus fik da denne i Fæste.
Men hans Hustru græd. Hvad havde de at fylde en Gaard med? Af køer havde de to. Af heste slet ingen, og hele deres Bohave bestod af et Bord, to Stole, en ”Bornholmer” og en Seng. Et barn havde de, eller maaske allerede flere.
Naa, men Rejsen gik til Ortved, hvor Rasmus Larsen nu foruden at passe sin Gaard gav sig til at handle med Gavntræ.
Gaarden var gammel og Stuehuset umaadeligt lavt, men det fik foreløbig gaa an. Heste maatte han jo skaffe, som han kunde bedst og kørte nu flittigt til Skovs for at hente Kævler o.s.v.
Men skulde der arbejdes, skulle der jo ogsaa holdes Folk, og det kneb da med at skaffe Mad og Drikke til dem, saa det forslog. Karens Moder var imidlertid gaaet paa Aftægt. Men naar det kneb haardest for den unge Kone, sneg hun sig ned til Moderen og klagede sin Nød. Stundom fik hun saa en lille Ost, som hun skar ud til de mange Rundtenom´er med det samme: man var da hjulpet for den Gang.
Og Rasmus maatte gaa mangen tung Gang ud til sin temmelig brutale Fader for at laane Brød eller lignende.
”Ja, du kalder det at laane, men jeg kan jo lige saa godt give dig det, for du kan jo dog aldrig give det tilbage”, udbrød den gamle.
Men dette tog Rasmus Larsen sig meget nær, ja, saa nær, at da han kom udenfor, knælede han ned paa Marken i den mørke Aften og bad Gud hjælpe sig ud af denne Nød, saa at han dog aldrig maatte behøve at gaa Tiggergang til nogen mere.
Omsider begyndte hans Forhold ogsaa at bedre sig en Kende, og med lidt lettere Sind kørte han til Svenstrup for at betale sin Korntiende.
Og som han nu stod paa Kontoret, var han, siges der, den første Fæstebonde, der turde tale frit til Kammerherren, og dernæst kunde betale, hvad han skulde. Han vandt da ogsaa med det samme Kammerherrens Agtelse. Ja, mere end det, fik en Stjerne hos ham, saa længe han levede.
Da Rasmus Larsen lidt efter bad om et Stuehus, hørte Kammerherren meget venligt paa ham og lovede personligt at komme ud og se paa Sagerne.
En dag kørte Herskabsvognen fra Svenstrup saa ind i Rasmus Larsens Gaard til stor Forskrækkelse for Karen Rasmus´s, som var en hjemme.
Javist var Stuehuset gammelt og lavt. R.L. kunde ikke gaa ret under Bjælkerne, og hans lille Hustru stødte Huen af sig, naar hun løb gennem Frammersdøren. Kammerherren gik venlig omkring i de lave Stuer og var meget forbavset. Jo, de skulde nok faa et nyt Stuehus, det kunde de være sikre paa. Og bort rullede Vognen igen, medens den lille Kone stod nejende tilbage.
Og saa blev et nyt Stuehus bygget solidt og pænt. Naboerne var ganske bestyrtede over en saadan Højde til Loftet.
Og saa var der Fjællegulv i Øverstestuen og stor Kælder neden under. Det var flot, saa det forslog.
Og som Aarene nu gik, byggede Rasmus Larsen hele Gaarden op, med solidt Egetømmer fra den ene Ende til den anden. Og ud mod Vejen byggede han et hus til at forvare Tømmeret i, thi som Tiden gik, udviklede der sig en hel Industri i dette Hjem.
I stedse større Maalestok drev Rasmus Larsen sin Tømmerhandel. I Stalden stod nu en Række Heste, der daglig hentede Kævler hjem fra Skovene. Kævlerne skulde jo saves til Gavntræ. Derfor stod der daglig to Mand i Savgraven uden for Gaarden og trak i Langsaven.
Barken blev løsnet af baade store og smaa Træstammer og dernæst skruppet for at kunne sælges til Garvere og Læderhandlere.
Denne ”skruppen Bark” var et helt Arbejde for sig selv. De store Skriver blev skruppet med en Bundkniv, de mindre med en almindelig Kniv, og dette gav Beskæftigelse baade til Mænd, Kvinder og Børn.
Barken blev derpaa kørt til Staden og solgt vistnok for 6 Rigsdaler pr. Skippund
I Værkstedet stod gerne en Mand eller flere, der lavede Træharver, Hjulbøre, Hammelstøj, River, Skovleskafter o.s.v. Og naar der saa var Marked i de omkringliggende Byer, rullede 2-3 Vogne læssede med Træsager ud af Rasmus Larsens Gaard. I ærligt Følge kørte de da til Marked, holdt i Række med andre Træhandlere i eller udenfor Byen og solgte gerne godt.
Men alle disse Mennesker, der dagligt var beskæftigede her i Gaarden, skulde jo ogsaa have Kosten, og man forstaar nok, at dette gav Karen Rasmus´s, Pigerne og Døtrene meget at bestille. Især da man jo den Gang alle Vegne selv bagte Brødet og bryggede Øllet.
Bagerovnen i Karen Rasmus´s Køkken blev da ogsaa for lille, og Rasmus Larsen byggede derfor et Bager og Bryggerhus udenfor Stuehuset. Maltet lavede man ogsaa selv i temmeligt store Portioner, og R. L. byggede da en ”Kule” nede i Haven, hvor Maltet ret kunde tørres.
Og Karen Rasmus´s Brød og Øl smagte Folk saa godt, at mange begærede at købe det. Saaledes hentede Præstens og Skolelærerens ugentlig baade Brød og Øl. Mange Smaafolk gjorde ligesaa, og til Overdrevskroen leveredes der Øl i Tøndevis.
Det blev omsider almindeligt, at Karen Rasmus´s bagte af 13 Skpr. Rug hveranden Dag og bryggede af 6 Skpr. Malt hver tredie Dag. Og naar saa dertil kommer, at mange kom for at bytte Korn med malet Malt, andre for at købe af Gaardens gode Kogeærter o.s.v., saa forstaar man nok, at her var liv dagen igennem.
Og nede i den mægtige store Have, hvor de gamle Æbletræer bredte sig over en lystigt pludrende Bæk, groede humlen. Den skulde plukkes og tørres. Og Bistaderne stod i en lang Række. Honningen skulde tages op, og af den bryggede Karen Rasmus´s den dejlige søde Mjød.
Jævnligt byttede Rasmus Larsen en Tønde Mjød med en Tønde Brændevin hos Købmændene i Ringsted, til stor Ærgrelse for hans Børn, der var meget lystne efter den søde Mjød, men ikke kunde fordrage Brændevinen.
Ja, der var Liv og Travlhed paa ”Kildebjerggaardens” Grund. Og naar saa dertil kommer: Dyrkning af Jorden, Dyrkning af Hamp og Hør, der skulde ruskes, rødes, brydes, skættes, hægles, spindes.
Faar, der skulde vaskes og klippes, Mælken af Køerne, der skulde tilberedes til Smør og Ost, saa begriber man næppe, hvor man ude som inde overkom alt det Arbejde.
Ja, Forklaringen ligger deri, at man den Gang stod op Kl. 3 Morgen og gik i Seng Kl. 10-11 Aften. I saa mange Timer kunde man nok faa udrettet en hel Del.
(sluttes)

28.12.1917 (Afsnit 3)

10 Børn var imidlertid kommet til Verden i ”Kildebjærggaarden”. 6 Sønner og 4 Døtre. Og af denne store Børneflok var kun en Dreng død som halvvoxen.
Men en Gang slog Sygdommen ned i Hjemmet, i det hele Familien blev angrebet af Tyfus.
”Uh, det var en gruelig Tid”, fortalte Karen Rasmus paa sine gamle Dage. ”Baade min Mand, alle Børnene, Pigerne og jeg selv var syge, men jeg slæbte mig omkring og passede de andre, som jeg kunde bedst”:
Rasmus Larsen var helt fortumlet i Hovedet, og en Dag fik han i Sinde, at han vilde op af Sengen og køre til Køge. Hans Hustru tiggede og bad, at han vilde lade være, men det hjalp ikke. Han kom i Klæderne og kørte af sted.
Og saa vilde Uheldet, at Doktoren den Dag kom af sig selv, uden nogen ventede ham; og Karen var da ganske forfærdet over, hvad der dog nu vilde ske.
Doktoren gik nu fra det ene Leje til det andet og saa til de Syge, og standsede nu pludselig ved Rasmus Larsens Seng. ”Men hvor er da Manden?” udbrød han forbavset.
”Han,…han er kørt til Køge” lød det næppe hørligt fra Karen Rasmus´s Læber.
”Er han kørt til Køge! Jeg tror F….. styrte mig, Manden er gal, det kan jo koste hans Liv!” udbrød Doktoren i ærlig Harme og Forbavselse.
Men Rasmus Larsen døjede Turen, og de slap alle over Sygdommen, saa Kridtkorset ude paa Porten, som betegnede smitsom Sygdom, atter kunde slettes.
De smaa Drenge gik i langt Hvergarnsskørt, til de var 7 Aar gamle og afveg kun fra Pigerne ved at være kortklippede og gaa med Kasket. De smaa Piger gik ogsaa i langt Skørt, men havde Haaret gemt i en Hue. Og som ganske smaa blev de allerede pyntede med Hue og Lin og Nakkedusk ved festlige Lejligheder.
Hestene skulde jo gøre Arbejdet, derfor stod de oppe paa Agrene paa det gode Græs, mens Køerne stod nede i Engen og gnavede Totter. Køerne havde jo ikke andet at bestille end at æde. Derfor fik de nøjes, som de kunde bedst, og gav da ogsaa derefter.
Skønt der var 6-8 Køer paa en Bondegaard, kunde Mælken godt være i en ”Malkebøtte”. Med den paa Hovedet gik Pigerne da ud at malke, og for ikke at spilde Tiden, bandt de paa deres Hose baade paa Frem- og Tilbagevejen.
Kosten, man fik, var tarvelig. Syltemælk, Fedtebrød uden Paalæg, Ostebrød, Sild og Brød, og en Gang imellem, som noget extra, en Pande Røræg, hvortil ogsaa spistes bart Brød. Og en Husmoder lærte uden videre sine Døtre, at naar de skulde røre et stort Fad Boller til Suppe, var det rigeligt at komme et halvt Æg i. Man knækkede altsaa Ægget, kom det halve af Indholdet i Bollerne og satte den anden Halvdel hen i Vindueskarmen til næste Gang. Ja, overfedede blev Folk ikke i de Tider; men det stod godt til alligevel.
Naa, men Rasmus Larsen var imidlertid blevet en anset og betydelig Mand, og da han fremdeles kunde gaa frit til Kammerherren, skyldtes det meget ham, at hans Søskende efterhaanden fik en hel Række af de Ortved Gaarde i Fæste.
Kristoffer Larsen beholdt ”Værkevads-gaarden, hvor de jo alle var født. Niels Larsen fik ”Lundsgaarden” oppe ved Skoven. Mette fik en af ”Hobsgaardene”. Maren ”Vangeholmsgaarden”. Karen ”Gravebakkegaarden”. Desuden blev en Søster gift med Skovfogeden ved Dimose Skov, en anden Søster blev gift med en Væver, som ogsaa boede i Ortved. Selv sad Rasmus Larsen jo i ”Kildebjærggaarden”, og saaledes gik det til, at Ortved blev til en eneste stor Familie. Og endnu den Dag i Dag kan Beboerne hilse paa Søskendebørn og Næstsøskendebørn ved alle Lejligheder.
Karen var den yngste i Søskenderækken, og da hendes Mand skulde have den anden af ”Hobsgaardene” i Fæste, var den saa forfalden, at den bedst tjente til Nedrivning.
Kammerherren gav da Løfte om god Hjælp, og en ny Gaard blev bygget, som kom til at ligge paa den anden Side af Landevejen, og altsaa kom til at hedde ”Gravebakkegaard”.
En af de gamle Vedtægter saa saaledes ud: At naar nogen byggede en Gaard, maatte han faa saa mange Lægter frit, som en Mand kunde hugge i Skoven paa en Dag.
”Ja”, sagde Rasmus Larsen, ”jeg skal nok hugge Lægterne, bare I kan køre dem hjem”.
Han forsynede sig da godt med Værktøj og Madpose, og gik kl. 4 om Morgenen til Skoven, hvor han vidste, der var passende unge Træer. Og nu huggede han hele Dagen, mens 3-4 Vogne kørte Lægterne bort. Og ved Aften havde han hugget Lægter til hele Bondegaarden.
Saa byggede han Gaarden og fik den vel i Stand, hvorfor Karen takkede ham, saa længe hun levede. Og i det Hele var han altid sine Søskende en trofast Støtte.
Det fortælles, at han engang vilde fælde et par Træer, som stod ham i Vejen.; men Skovfogeden blev fornærmet og vilde melde ham til Kammerherren.
Men Rasmus Larsen fik da hurtigt en Hest for Vognen, var bedre kørende end Skovfogeden, og da denne naaede til Svenstrup for at klage, kom Rasmus Larsen ham i Møde med Kammerherrens Tilladelse i Haanden. Og Skovfogeden kunde da køre hjem med uforrettet Sag.
Men nød Rasmus Larsen Anseelse mellem sine Fæller, gjorde hans Hustru det ikke mindre. Ingen kunde ordne sit Hus bedre end hun, og derfor stod Fastelavnsgilder o.s.v? altid i denne Gaard. Lille og væver stod hun for Serveringen, solgte Fastelavnsboller med Smør paa, lavede Punch og Æggehvide, mens Dansen gik deroppe i Øverstestuen, og de mange rappe Ben traadte i ”Fjællegulvet”, saa det bragede efter.
Rasmus Larsen oplevede at se flere af sine Børn vel gifte. Han skrantede en Tid. Saa endte en brat Sygdom den kraftige Mands Dage.
Han stedtes til Hvile paa Vigersted Kirkegaard, hvor et Egetræ blev plantet paa hans Grav som Symbol paa hans Livsgerning.
Hans Hustru overlevede ham i mange Aar. Endnu i sin høje Alderdom fortalte hun livligt og muntert om sin Ungdom og sin travle Virksomhed og bevarede til det sidste en sjælden smuk Sangstemme.
Hun døde i ”Kildebjærggaarden”, 87 Aar gammel og lagdes til Hvile under Egetræet ved sin Husbonds Side. 
Rasmussen, Lars (I870)
 
166 En gammel bondemand
Rasmus Larsen af Ortved

Af Karen M. Nielsen

En føjleton i tre afsnit, bragt i Ringsted Folketidende 22., 27. og 28.12.1917

I begyndelsen af det forrige Aarhundrede levede der på ”Værkevadsgaarden” i Ortved, Vigersted Sogn, en Bonde, ved navn Lars Rasmussen.
Gaarden var som alle andre Gaarde i Sognet Fæste under Svenstrup Gods. Lars Rasmussen dyrkede sin Gaard saa godt eller saa slet, som andre Bønder, havde gode Legemskræfter og gik ret flittigt til Kros.
Hans Hustru var en solid Bondetype, og med hende havde han 11 Børn, 4 Sønner og 7 Døtre.
Nede i Ortved By laa ”Kildebjærggaarden”, der strakte sine Marker ud til ”Værkevadsgaardens” Skel. Paa ”Kildebjærggaardens” høje Bakker laa den Gang ikke mindre end fem Kæmpehøje. Den yderste mod Vejen hed ”Ruskus Høj” og var vel den af de fem, der var særligt berømt for at være Bolig for alskens Troldtøj.
En gammel Kone, som for en halv Snes Aar siden afgik ved Døden, forsikrede fuldt og fast, at da hun en Gang som Skolepige gik fra Examen, stod Højen på fire røde Pæle, mens Troldtøjet dansede under den i den mørke Efteraarsaften.
Og videre fortælles der om denne Høj: En Aften kom en Rytter forbi, og mens Højen atter rejste sig paa fire røde Pæle, holdt Bjærgfolket Gilde derunder. En af Dværgene rakte da et Bæger ud mod Rytteren, men denne var ikke sen. Han snappede Bægeret af den fremrakte Haand og red nu ad Vigersted til med det, det bedste han kunde. Men efter ham fulgte en etbenet Dværg i rasende Fart. Det kneb for Rytteren, men da raabte én fra Højen: ”Rid fra det bollede ind paa det knoldede, at Enben ikke skal tage dig!”. Dette gjorde Rytteren; han red ind paa det knoldede, og nu kunde Enben ikke saa godt naa frem, men da han dog var Rytteren temmelig nær paa Livet, kastede denne Bægeret ind over Muren til Vigersted Kirkegaard. Og der havde Enben ingen Magt over det mere, men maatte lade det ligge. Og det blev siden brugt som Alterbæger i Vigersted Kirke. Saadan omtrent lyder det gamle Sagn.
Naar Lars Rasmussen om Aftenen gik til Kroen, skød han gerne en Genvej op forbi Højene, og hans Færd var da rolig nok. Men naar han ved Midnatstid vendte tilbage og havde stukket adskillige Dramme under Vesten, da var Modet stort, og han raabte og støjede da op til Højene, at nu kunde Troldtøjet gerne komme, han skulde nok gøre det af med dem alle.
Stundom kom han ogsaa hjem og fortalte om fæle Ting, han havde oplevet. Om sorte Hunde med gloende lænker, der havde svedet hans Vanter, da han vilde holde paa dem. Om en stor mystisk Kalv, han forgæves søgte at slæbe op af en Grøft o.s.v.
En Gang fortælles der, var noget fælt fulgt med ham hjem i hans Stue, som han ikke kunde faa ud igen, skønt han blev ved at løbe omkring og slaa efter det med sin Hue. Hans Hustru maatte da hjælpe ham ved at tage Bønnebogen eller noget lignende, hvormed de atter fik Uvæsenet ud af Huset.
Ja, hvorom alting er, Lars Rasmussen var noget af en forvoven Karl, der gærne sloges med sine Naboer, men blev omsider en gammel Mand, mens hans Børn voxede til, sunde og stærke.
Den ældste af dem hed Rasmus, var højvoxen og skulderbred og lærte at arbejde i Træ og lave Træsko.
Dernæst fulgte Kirsten, som ikke gav ham stort efter hverken i Højde eller Legemskræfter.
Den Gang var det jo almindeligt, at hvert Sogn holdt sit Kildemarked og saadan da ogsaa her. Ved et af Sognets Kildevæld holdtes hver Sankte Hansaften Kildefest med Dans over Grønsværen til en skinger Violin, med Sviren og Drikken Øl og Brændevin. Den Gang holdtes det for noget af en fornærmelse, naar Karle fra en anden By gæstede en saadan Fest. Enhver kunde jo blive paa sine egne Grænser og passe sit. Men stundom skete det alligevel, at der kom fremmede Karle til. Og naar saa baade disse og Sognets egne Karle havde faaet en Del at drikke, kom Blodet i Kog, og før man vidste af det, endte det hele i regulært Slagsmaal.
Hu, det var fælt. Musiken hørte op, Dansen ligesaa, og skrækslagne stod Pigerne og saa paa, hvordan Slaget fortsattes, til Blodet flød og den ene Part omsider mørbanket maatte tage Flugten, fulgt næsten til Vejs Ende af de sejrende.
Ved en saadan Holmgang var Rasmus blevet trængt bort fra sine Kammerater og havde faaet en 5-6 Fjender omkring sig.
Tju! Trods Næveslag og Spark trængte de stedse tættere ind paa ham, og nu sprang en af dem op paa hans Ryg med en Kniv i Haanden.
Da sprang Kirsten op fra Pigeflokken. ”Skal I slaa min Broder? Jeg skal .” og hun satte sig paa ..”lære jer noget andet”. I et Nu var hun inde mellem de Kæmpende, havde revet Karlen ned fra Broderens Ryg, vendt ham en Kuldbøtte og sat ham paa Hovedet i en Tjørnehæk. Dernæst gik hun løs paa de andre Karle og kastede dem en efter en hovedkulds ned ad Bakken. Og Rasmus var reddet.
En anden Gang, da der var et lignende Slagsmaal, rykkede Karlene Stavene op af et Risgærde og slog løs paa deres Modstandere dermed. Og Kirsten, som fandt, at hendes Hjælp ogsaa her var nødvendig, snappede ogsaa sin Stav og kæmpede tappert mellem Karlene, til Fjenden var fortrængt og Sejren vunden.
Men omsider blev Slagsmaalene saa vilde, at en Karl døde af de Knubs, han havde faaet. Og Kildefesterne blev da offentligt forbudt.
Men om Kirsten er at melde, at hun kom til at tjene hos en Købmand i Ringsted. Der gjorde hun ofte det Kunststykke at løfte en Tønde Brændevin og lægge den paa Ladet, hvad Købmanden aldrig havde haft en Karl, der kunde gøre.
Hun er berømt for sin Styrke, men betegnes ellers som en fredelig Kvinde, der omsider blev gift og kom til at bo paa ”Katrinelyst” i Benløse, hvor hun blev Moder til en stor Børneflok.
Men tilbage til Rasmus Larsen, om hvem her særlig skal fortælles.
Ung af Aar fæstede han den lille rødmussede Karen Kirstensdatter nede fra ”fra en af Udflyttergaardene”, og nu holdt de i al Tarvelighed Bryllup. Penge havde hverken hans eller hendes Fader ret mange af, og Rasmus fæstede derfor et Hus i Torpet, hvor han nu flyttede ind med sin unge Hustru. At lave Træsko havde han lært og tog nu flittigt fat paa dette Haandværk.
(fortsættes)

27.12.1917 Afsnit 2

Men omsider blev ”Kildebjærggaarden” der hjemme i hans Fødeby ledig og Rasmus fik da denne i Fæste.
Men hans Hustru græd. Hvad havde de at fylde en Gaard med? Af køer havde de to. Af heste slet ingen, og hele deres Bohave bestod af et Bord, to Stole, en ”Bornholmer” og en Seng. Et barn havde de, eller maaske allerede flere.
Naa, men Rejsen gik til Ortved, hvor Rasmus Larsen nu foruden at passe sin Gaard gav sig til at handle med Gavntræ.
Gaarden var gammel og Stuehuset umaadeligt lavt, men det fik foreløbig gaa an. Heste maatte han jo skaffe, som han kunde bedst og kørte nu flittigt til Skovs for at hente Kævler o.s.v.
Men skulde der arbejdes, skulle der jo ogsaa holdes Folk, og det kneb da med at skaffe Mad og Drikke til dem, saa det forslog. Karens Moder var imidlertid gaaet paa Aftægt. Men naar det kneb haardest for den unge Kone, sneg hun sig ned til Moderen og klagede sin Nød. Stundom fik hun saa en lille Ost, som hun skar ud til de mange Rundtenom´er med det samme: man var da hjulpet for den Gang.
Og Rasmus maatte gaa mangen tung Gang ud til sin temmelig brutale Fader for at laane Brød eller lignende.
”Ja, du kalder det at laane, men jeg kan jo lige saa godt give dig det, for du kan jo dog aldrig give det tilbage”, udbrød den gamle.
Men dette tog Rasmus Larsen sig meget nær, ja, saa nær, at da han kom udenfor, knælede han ned paa Marken i den mørke Aften og bad Gud hjælpe sig ud af denne Nød, saa at han dog aldrig maatte behøve at gaa Tiggergang til nogen mere.
Omsider begyndte hans Forhold ogsaa at bedre sig en Kende, og med lidt lettere Sind kørte han til Svenstrup for at betale sin Korntiende.
Og som han nu stod paa Kontoret, var han, siges der, den første Fæstebonde, der turde tale frit til Kammerherren, og dernæst kunde betale, hvad han skulde. Han vandt da ogsaa med det samme Kammerherrens Agtelse. Ja, mere end det, fik en Stjerne hos ham, saa længe han levede.
Da Rasmus Larsen lidt efter bad om et Stuehus, hørte Kammerherren meget venligt paa ham og lovede personligt at komme ud og se paa Sagerne.
En dag kørte Herskabsvognen fra Svenstrup saa ind i Rasmus Larsens Gaard til stor Forskrækkelse for Karen Rasmus´s, som var en hjemme.
Javist var Stuehuset gammelt og lavt. R.L. kunde ikke gaa ret under Bjælkerne, og hans lille Hustru stødte Huen af sig, naar hun løb gennem Frammersdøren. Kammerherren gik venlig omkring i de lave Stuer og var meget forbavset. Jo, de skulde nok faa et nyt Stuehus, det kunde de være sikre paa. Og bort rullede Vognen igen, medens den lille Kone stod nejende tilbage.
Og saa blev et nyt Stuehus bygget solidt og pænt. Naboerne var ganske bestyrtede over en saadan Højde til Loftet.
Og saa var der Fjællegulv i Øverstestuen og stor Kælder neden under. Det var flot, saa det forslog.
Og som Aarene nu gik, byggede Rasmus Larsen hele Gaarden op, med solidt Egetømmer fra den ene Ende til den anden. Og ud mod Vejen byggede han et hus til at forvare Tømmeret i, thi som Tiden gik, udviklede der sig en hel Industri i dette Hjem.
I stedse større Maalestok drev Rasmus Larsen sin Tømmerhandel. I Stalden stod nu en Række Heste, der daglig hentede Kævler hjem fra Skovene. Kævlerne skulde jo saves til Gavntræ. Derfor stod der daglig to Mand i Savgraven uden for Gaarden og trak i Langsaven.
Barken blev løsnet af baade store og smaa Træstammer og dernæst skruppet for at kunne sælges til Garvere og Læderhandlere.
Denne ”skruppen Bark” var et helt Arbejde for sig selv. De store Skriver blev skruppet med en Bundkniv, de mindre med en almindelig Kniv, og dette gav Beskæftigelse baade til Mænd, Kvinder og Børn.
Barken blev derpaa kørt til Staden og solgt vistnok for 6 Rigsdaler pr. Skippund
I Værkstedet stod gerne en Mand eller flere, der lavede Træharver, Hjulbøre, Hammelstøj, River, Skovleskafter o.s.v. Og naar der saa var Marked i de omkringliggende Byer, rullede 2-3 Vogne læssede med Træsager ud af Rasmus Larsens Gaard. I ærligt Følge kørte de da til Marked, holdt i Række med andre Træhandlere i eller udenfor Byen og solgte gerne godt.
Men alle disse Mennesker, der dagligt var beskæftigede her i Gaarden, skulde jo ogsaa have Kosten, og man forstaar nok, at dette gav Karen Rasmus´s, Pigerne og Døtrene meget at bestille. Især da man jo den Gang alle Vegne selv bagte Brødet og bryggede Øllet.
Bagerovnen i Karen Rasmus´s Køkken blev da ogsaa for lille, og Rasmus Larsen byggede derfor et Bager og Bryggerhus udenfor Stuehuset. Maltet lavede man ogsaa selv i temmeligt store Portioner, og R. L. byggede da en ”Kule” nede i Haven, hvor Maltet ret kunde tørres.
Og Karen Rasmus´s Brød og Øl smagte Folk saa godt, at mange begærede at købe det. Saaledes hentede Præstens og Skolelærerens ugentlig baade Brød og Øl. Mange Smaafolk gjorde ligesaa, og til Overdrevskroen leveredes der Øl i Tøndevis.
Det blev omsider almindeligt, at Karen Rasmus´s bagte af 13 Skpr. Rug hveranden Dag og bryggede af 6 Skpr. Malt hver tredie Dag. Og naar saa dertil kommer, at mange kom for at bytte Korn med malet Malt, andre for at købe af Gaardens gode Kogeærter o.s.v., saa forstaar man nok, at her var liv dagen igennem.
Og nede i den mægtige store Have, hvor de gamle Æbletræer bredte sig over en lystigt pludrende Bæk, groede humlen. Den skulde plukkes og tørres. Og Bistaderne stod i en lang Række. Honningen skulde tages op, og af den bryggede Karen Rasmus´s den dejlige søde Mjød.
Jævnligt byttede Rasmus Larsen en Tønde Mjød med en Tønde Brændevin hos Købmændene i Ringsted, til stor Ærgrelse for hans Børn, der var meget lystne efter den søde Mjød, men ikke kunde fordrage Brændevinen.
Ja, der var Liv og Travlhed paa ”Kildebjerggaardens” Grund. Og naar saa dertil kommer: Dyrkning af Jorden, Dyrkning af Hamp og Hør, der skulde ruskes, rødes, brydes, skættes, hægles, spindes.
Faar, der skulde vaskes og klippes, Mælken af Køerne, der skulde tilberedes til Smør og Ost, saa begriber man næppe, hvor man ude som inde overkom alt det Arbejde.
Ja, Forklaringen ligger deri, at man den Gang stod op Kl. 3 Morgen og gik i Seng Kl. 10-11 Aften. I saa mange Timer kunde man nok faa udrettet en hel Del.
(sluttes)

28.12.1917 (Afsnit 3)

10 Børn var imidlertid kommet til Verden i ”Kildebjærggaarden”. 6 Sønner og 4 Døtre. Og af denne store Børneflok var kun en Dreng død som halvvoxen.
Men en Gang slog Sygdommen ned i Hjemmet, i det hele Familien blev angrebet af Tyfus.
”Uh, det var en gruelig Tid”, fortalte Karen Rasmus paa sine gamle Dage. ”Baade min Mand, alle Børnene, Pigerne og jeg selv var syge, men jeg slæbte mig omkring og passede de andre, som jeg kunde bedst”:
Rasmus Larsen var helt fortumlet i Hovedet, og en Dag fik han i Sinde, at han vilde op af Sengen og køre til Køge. Hans Hustru tiggede og bad, at han vilde lade være, men det hjalp ikke. Han kom i Klæderne og kørte af sted.
Og saa vilde Uheldet, at Doktoren den Dag kom af sig selv, uden nogen ventede ham; og Karen var da ganske forfærdet over, hvad der dog nu vilde ske.
Doktoren gik nu fra det ene Leje til det andet og saa til de Syge, og standsede nu pludselig ved Rasmus Larsens Seng. ”Men hvor er da Manden?” udbrød han forbavset.
”Han,…han er kørt til Køge” lød det næppe hørligt fra Karen Rasmus´s Læber.
”Er han kørt til Køge! Jeg tror F….. styrte mig, Manden er gal, det kan jo koste hans Liv!” udbrød Doktoren i ærlig Harme og Forbavselse.
Men Rasmus Larsen døjede Turen, og de slap alle over Sygdommen, saa Kridtkorset ude paa Porten, som betegnede smitsom Sygdom, atter kunde slettes.
De smaa Drenge gik i langt Hvergarnsskørt, til de var 7 Aar gamle og afveg kun fra Pigerne ved at være kortklippede og gaa med Kasket. De smaa Piger gik ogsaa i langt Skørt, men havde Haaret gemt i en Hue. Og som ganske smaa blev de allerede pyntede med Hue og Lin og Nakkedusk ved festlige Lejligheder.
Hestene skulde jo gøre Arbejdet, derfor stod de oppe paa Agrene paa det gode Græs, mens Køerne stod nede i Engen og gnavede Totter. Køerne havde jo ikke andet at bestille end at æde. Derfor fik de nøjes, som de kunde bedst, og gav da ogsaa derefter.
Skønt der var 6-8 Køer paa en Bondegaard, kunde Mælken godt være i en ”Malkebøtte”. Med den paa Hovedet gik Pigerne da ud at malke, og for ikke at spilde Tiden, bandt de paa deres Hose baade paa Frem- og Tilbagevejen.
Kosten, man fik, var tarvelig. Syltemælk, Fedtebrød uden Paalæg, Ostebrød, Sild og Brød, og en Gang imellem, som noget extra, en Pande Røræg, hvortil ogsaa spistes bart Brød. Og en Husmoder lærte uden videre sine Døtre, at naar de skulde røre et stort Fad Boller til Suppe, var det rigeligt at komme et halvt Æg i. Man knækkede altsaa Ægget, kom det halve af Indholdet i Bollerne og satte den anden Halvdel hen i Vindueskarmen til næste Gang. Ja, overfedede blev Folk ikke i de Tider; men det stod godt til alligevel.
Naa, men Rasmus Larsen var imidlertid blevet en anset og betydelig Mand, og da han fremdeles kunde gaa frit til Kammerherren, skyldtes det meget ham, at hans Søskende efterhaanden fik en hel Række af de Ortved Gaarde i Fæste.
Kristoffer Larsen beholdt ”Værkevads-gaarden, hvor de jo alle var født. Niels Larsen fik ”Lundsgaarden” oppe ved Skoven. Mette fik en af ”Hobsgaardene”. Maren ”Vangeholmsgaarden”. Karen ”Gravebakkegaarden”. Desuden blev en Søster gift med Skovfogeden ved Dimose Skov, en anden Søster blev gift med en Væver, som ogsaa boede i Ortved. Selv sad Rasmus Larsen jo i ”Kildebjærggaarden”, og saaledes gik det til, at Ortved blev til en eneste stor Familie. Og endnu den Dag i Dag kan Beboerne hilse paa Søskendebørn og Næstsøskendebørn ved alle Lejligheder.
Karen var den yngste i Søskenderækken, og da hendes Mand skulde have den anden af ”Hobsgaardene” i Fæste, var den saa forfalden, at den bedst tjente til Nedrivning.
Kammerherren gav da Løfte om god Hjælp, og en ny Gaard blev bygget, som kom til at ligge paa den anden Side af Landevejen, og altsaa kom til at hedde ”Gravebakkegaard”.
En af de gamle Vedtægter saa saaledes ud: At naar nogen byggede en Gaard, maatte han faa saa mange Lægter frit, som en Mand kunde hugge i Skoven paa en Dag.
”Ja”, sagde Rasmus Larsen, ”jeg skal nok hugge Lægterne, bare I kan køre dem hjem”.
Han forsynede sig da godt med Værktøj og Madpose, og gik kl. 4 om Morgenen til Skoven, hvor han vidste, der var passende unge Træer. Og nu huggede han hele Dagen, mens 3-4 Vogne kørte Lægterne bort. Og ved Aften havde han hugget Lægter til hele Bondegaarden.
Saa byggede han Gaarden og fik den vel i Stand, hvorfor Karen takkede ham, saa længe hun levede. Og i det Hele var han altid sine Søskende en trofast Støtte.
Det fortælles, at han engang vilde fælde et par Træer, som stod ham i Vejen.; men Skovfogeden blev fornærmet og vilde melde ham til Kammerherren.
Men Rasmus Larsen fik da hurtigt en Hest for Vognen, var bedre kørende end Skovfogeden, og da denne naaede til Svenstrup for at klage, kom Rasmus Larsen ham i Møde med Kammerherrens Tilladelse i Haanden. Og Skovfogeden kunde da køre hjem med uforrettet Sag.
Men nød Rasmus Larsen Anseelse mellem sine Fæller, gjorde hans Hustru det ikke mindre. Ingen kunde ordne sit Hus bedre end hun, og derfor stod Fastelavnsgilder o.s.v? altid i denne Gaard. Lille og væver stod hun for Serveringen, solgte Fastelavnsboller med Smør paa, lavede Punch og Æggehvide, mens Dansen gik deroppe i Øverstestuen, og de mange rappe Ben traadte i ”Fjællegulvet”, saa det bragede efter.
Rasmus Larsen oplevede at se flere af sine Børn vel gifte. Han skrantede en Tid. Saa endte en brat Sygdom den kraftige Mands Dage.
Han stedtes til Hvile paa Vigersted Kirkegaard, hvor et Egetræ blev plantet paa hans Grav som Symbol paa hans Livsgerning.
Hans Hustru overlevede ham i mange Aar. Endnu i sin høje Alderdom fortalte hun livligt og muntert om sin Ungdom og sin travle Virksomhed og bevarede til det sidste en sjælden smuk Sangstemme.
Hun døde i ”Kildebjærggaarden”, 87 Aar gammel og lagdes til Hvile under Egetræet ved sin Husbonds Side. 
Larsen, Rasmus (I2378)
 
167 Engstrøm-navnet tyder på at han eller familie er svensk eller norsk. Engstrøm, Ukendt (I2319)
 
168 Enke efter smeden i Snekkerup Jørgensdatter, Mette (I322)
 
169 Er det den rigtige fader?ikke sikker Nielsen, Niels (I2330)
 
170 Er det hende, der er foto af i Heimatbuch? Hollinger, Anna (I184)
 
171 Er dette hans bror? FS: Niels 23 Sep 1688 Tikøb Father: Gunde SYNESEN Mother: Boel PEDERSDATTER Hans mor og far? Siunesen, Gunde(r) /Siversen (I1341)
 
172 Er formentlig den mand, der er nævnt som 'Gherreit Pieterss' i Register van Amack 1521 og oversat til 'Gerdt Petersen'. Om Gherreit Pieterssoon Fried/Vries skriver Steffen Baunbæk Pedersen. 'Nævnt i Register van Amack 1521 og mere end sandsynligt stamfader til den ældste amagerhollændske slægt på Gert Peters Frieds Gård - opkaldt efter ham - i Store Magleby, Store Magleby Sogn. Navnet mere end antyder, at han var fra Frisland, hvorfra en stor del af kolonisterne da også siges at være kommet. Men åbenbart ikke nok til, at det ikke kunne mindes med et tilnavn, kan man sige... Pieterssoon Vries, Gherreit (I699)
 
173 Er han "Frederik", der er nævnt i FT1870 eller død inden 1870? Pedersen, Jens (I931)
 
174 Er hun i familie med Carl Okermann *1771, der i FT1855 er enkemand og værthusholder i Helsingør? 84 år. Fødested: Sverige.

Frederiksborg, Lynge-Kronborg, Helsingør Købstad, , Strandgade 128 For- bag- sidebygning, 253, FT-1855, B7603
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Frank Madsen 42 Gift Værtshuusholder grønthandler huusfader Tikøb sogn Frbg amt
Sophie Marie Lindal 37 Gift Huusmoder Tikøb sogn Frbg amt
George Genius Madsen 13 Ugift Deres søn Helsingør
Emma Marie Magdalene Madsen 8 Ugift Deres datter Helsingør
Fransiska Madsen 3 Ugift Deres datter Helsingør
Fredrik Vigo [ Madsen ] 1 Ugift Deres søn Helsingør
Anne Christine Jensen 55 Ugift Tjenestepige København
Anne Marie Nielsen 16 Ugift Tjenestepige Helsingør
Ellen Marie Hansen 22 Ugift Tjenestepige Tikøb, Frederiksborg amt
Anders Jørgen Vexeboe 18 Ugift Tjenestekarl Asminderød Kronborg
Carl Ocherman ?? 84 Enke Værtshuusholder, kost logi hos ovenstående Madsen Sverrig
Jacob Møller 38 Ugift Snedkersvend Helsingør
Peder Jensen 28 Ugift Tømmerlærling [tømrerlærling] Tikøb, Frederiksborg amt
Henrik Petersen 21 Ugift Tømmerlærling [tømrerlærling] H ??

www.ddss.nu: 790 personer i registret med navnet Åkerman, hvoraf de 64 er registreret døde. 
Okermann/Ochermanns, Kierstine (I2316)
 
175 Er ikke angivet ved navn i kirkebogen. mand, Ukendt (I257)
 
176 Er også nævnt som Lars og Las som fornavn. Gården er nu aldersdomshjemmet i Klim. Christensen Smed, Laurs/Las/Lars (I411)
 
177 Faderen er gårdmand Peder Hansen fra Brarup. (Vennerslund skifteret 1779) Pedersdatter, Else (I1441)
 
178 Faderen købte i 1710 Kiibsgård, Klim By, til ham. Andersen Kiib, Christen (I379)
 
179 Faderen skulle angiveligt være kongen, der fik en dreng med en ung kvinde af Lunge-familien. En uradelslægt fra Roskilde, Sjælland. (wikipedia) Christoffersen Løvenbalk, Prins af Danmark Erik (I750)
 
180 Familienavnet Hollingers oprindelse skal findes i byen Holling, Moselle. Skrives også Holinger og Hoellinger. Byens Hollings navns oprindelse skal findes i det germanske drengenavn Holo.
(http://www.geneanet.org/nom-de-famille/HOLLINGER) 
Hollinger, Jean Wolff (I2082)
 
181 Familienavnet optræder omkring 1590 i Oise (Noelle G.), 1680 i Ronco, (Petrus G.). Optræder i 1710 i byen Montigny i Meurthe et Moselle, Lothringen (Marie Anne G.). (Geneanet.org). Gerardo/Schirardo, Joseph (I51)
 
182 Familienbuch der katholischen Pfarrgemeinde Kosmau, Kozma, Vérteskozma im Schildgebirge in Ungarn 1747-1895 Wiener, Johann (I1978)
 
183 Familier i 1700-tallet i Dragør: Fik 8 børn, men døden tog sin part. Nævnt som Olsdatter. Family Search nævner hende som Olufsdatter. Olufsdatter Kuypers, Bente (I807)
 
184 får datteren Maren Braae i 1831. Barnefar Jens Henriksen, tjenestekarl i Flansmose i Dybe sogn. Maren opvokser som plejedatter hos sine morforældre. Braae, Johanne Marie (I728)
 
185 far: kbh. ikke så langt fra frederikssundsvej, hvor søsteren boede. gift med william larsen, der var nabo i sudergade. Larsen, Thea Elvira (I133)
 
186 Farendløse er i 1806 en landsby på 8 gårde samlet om et gadekær. Nielsen, (Unge) Hans (I1248)
 
187 Farringløse (gml. Form Farendeløse, Farindløse og Fardeløse) er i 1806 en mindre landsby med 8 gårde: Ejlekærgård, Enghavegård, Hyldegård, Langagergård, Mølleåsgård, Præstbogård, Tornegård og Prøvegård (forpagtergård til godset Giesegård) (DanishFamilySearch).
Navnene Ejlekærgård, Enghavegård, Præstbogård og Tornegård eksisterer i dag. 
Hansen, (Unge) Niels (I1243)
 
188 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. von Schauenburg, Greve Wichman (I2878)
 
189 figurerer ikke i digitale folketællinger. bliver ikke i Helsingør.

Frederiksborg, Lynge-Frederiksborg, Hillerød Købstad, Hillerød Kiøbstad, Mørkegade 112, 140, FT-1787, C3693
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Ephraim Engel 58 Gift husbonde Snedker - bor til leje
Mette Kirstine Jensdatter 62 Gift hans kone 
Engelsen, Niels (I2317)
 
190 Fik 9 børn, hvor kun de tre nåede voksenalderen. (Lokalarkiv Dragør). Jensen Hansen, Martien/Marchen (I707)
 
191 Fik meningitis som barn og blev døv, stum og blind på det ene øje. Boede i Køge. Gift med en døvstum skibsbygger i Køge. Død i Køge. Larsen, Helma Andine (I344)
 
192 Fik tilnavnet Butenstadt, mens broderen fik tilnavnet Brouwer. Pieters Butenstadt, Dirch (I53)
 
193 Flavius stammer fra en adelig familie i Lyon.

https://en.wikipedia.org/wiki/Flavius_Afranius_Syagrius 
Syagrius, Romersk konsul Flavius Afranius (I2728)
 
194 Flytter efter konens død til sin datter Karen i Virum. Læg mærke til, at han kun giver drengene mellemnavnet Vinkel og ikke datteren...

Bisat i Astrup. 
Sørensen, Snedker Søren Christian (I254)
 
195 fogsgaard.org: Ved sin død enke efter Skovfoged Jens Mogensen i Ortved. Christophersdatter, Anne Dorthe (I1256)
 
196 Folcke er datter fra gård 46 af Isbrand Clausen, der nævnes i skatteliste 1645. (Hollænderbyens gårde i 1700-tallet). Isbrandts, Folcke (I1729)
 
197 Forældreløs som 3 årig. Opvokset hos mormor. Carlsdatter, Nele (I884)
 
198 Formentlig af svensk herkomst.

https://da.wikipedia.org/wiki/Olga_af_Kijev 
den Hellige af Kiev, Fyrstinde og helgen Olga/Helga (I2503)
 
199 Formentlig bror til Laurs ifølge "Bonde af Thy". Christensen Smed, Jens (I852)
 
200 Formentlig den gårdmand, der i folketællingen 1787 havde en unavngiven gård på matr. 30b syd for "Skrivergården på hovedgaden, skråt overfor gadekæret. Gården blev i 1821 udflyttet til Nordre Dragørvej 54. (Transkriberet folketælling). Gerdtsen Bacher, Crilles Dirch (I1684)
 

      1 2 3 4 Næste»